Regnskab og årsregnskab — vi sikrer, at du overholder kravene

Et korrekt regnskab er fundamentet under enhver sund virksomhed — uanset om du driver enkeltmandsvirksomhed, IVS, ApS eller A/S. Loven stiller forskellige krav afhængigt af, hvilken regnskabsklasse din virksomhed hører til, og kravene skærpes, i takt med at virksomheden vokser. Hos Bogføring & Regnskab Danmark hjælper vi hvert år et bredt udsnit af danske virksomheder med at få regnskabet klar til tiden — uden stress og uden overraskelser fra Erhvervsstyrelsen.

Vi rådgiver både iværksættere, der skal lave deres første årsregnskab, og etablerede selskaber, der har outsourcet regnskabsopgaven for at frigøre tid til drift og vækst. Uanset udgangspunkt er målet det samme: et regnskab, der er korrekt, rettidigt og til at forstå — også for dig, der ikke er regnskabskyndig.

Vi hjælper primært enkeltmandsvirksomheder, IVS'er, ApS'er og A/S'er — fra det helt nystartede selskab, der laver sit første regnskab, til virksomheder med flere ansatte, som har brug for et setup, der kan følge med væksten. Fælles for alle er, at vi tilpasser omfanget af rådgivningen til, hvor kompleks din virksomhed er, i stedet for at sælge den samme løsning til alle.

Årsrapport vs. årsregnskab

I daglig tale bruges ordene "regnskab", "årsregnskab" og "årsrapport" ofte i flæng — men de dækker ikke helt det samme. Årsrapporten er den samlede rapport, som en virksomhed (typisk et selskab) skal udarbejde og indsende til Erhvervsstyrelsen efter hvert regnskabsår. Årsregnskabet er den centrale del af årsrapporten: resultatopgørelse, balance og noter, som til sammen viser virksomhedens økonomiske resultat og stilling.

Ud over selve årsregnskabet indeholder årsrapporten typisk en ledelsespåtegning og en ledelsesberetning — og for nogle selskaber en revisionspåtegning. Når nogen taler om "at aflevere regnskab til Erhvervsstyrelsen", er det derfor som regel hele årsrapporten, de mener, selvom ordet "regnskab" bruges i daglig tale. Vi bruger begge ord i denne artikel, som de fleste gør i praksis — men skelnen er værd at kende, hvis du selv skal navigere reglerne.

Regnskabsklasser A, B og C

Hvor omfattende dit regnskab skal være, og hvilke krav der stilles, afhænger af hvilken regnskabsklasse din virksomhed hører til. Årsregnskabsloven inddeler virksomheder i klasse A, B, C og D efter størrelse — målt på balancesum, nettoomsætning og antal ansatte — samt selskabsform. De fleste af vores kunder ligger i klasse A eller B:

Klasse	Hvem	Krav
A	Enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber (I/S) og andre personligt ejede virksomheder	Intet krav om at indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen — men stadig pligt til at føre regnskab og opbevare bogføringen
B	Små anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S)	Skal udarbejde og indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen — reducerede krav til noter og ledelsesberetning
C	Mellemstore og store selskaber, der overskrider grænserne for klasse B	Udvidede krav til årsrapporten, herunder mere udførlig ledelsesberetning, pengestrømsopgørelse og som udgangspunkt revisionspligt

Der findes derudover en klasse D for børsnoterede og statslige selskaber med de mest omfattende krav — den er sjældent relevant for de virksomheder, vi rådgiver.

Hvilken klasse din virksomhed hører til, afgøres automatisk ud fra selskabsform og størrelse — du vælger den ikke selv. Er du i tvivl om, hvilken klasse dit selskab ligger i, eller om det er ved at rykke op i en ny klasse, er det en god idé at få det afklaret i god tid, da det kan ændre både krav og pris for det kommende regnskab.

Vigtige frister hos Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen sætter faste frister for, hvornår årsrapporten senest skal være modtaget — og fristerne overholdes strengt. Overskrider selskabet dem, risikerer det afgifter og i sidste ende tvangsopløsning. Nedenfor er hovedreglerne, som de ser ud generelt — men tjek altid de aktuelt gældende frister og eventuelle særregler for din virksomhed på erhvervsstyrelsen.dk, da reglerne kan blive justeret.

Situation	Frist
Klasse B (langt de fleste ApS'er og mindre A/S'er)	Senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning
Klasse C og D (mellemstore, store og børsnoterede selskaber)	Kan have kortere frist end klasse B, afhængig af selskabstype
Enkeltmandsvirksomhed og I/S (klasse A)	Ingen indsendelsesfrist til Erhvervsstyrelsen — men regnskabet skal være klar til selvangivelse og moms

Fristerne kan afvige ved forlænget eller forkortet regnskabsår, nystiftede selskaber, omdannelser og andre særlige situationer. Er du i tvivl, hjælper vi gerne med at afklare, præcis hvornår dit regnskab skal være klar.

Hvad skal afleveres?

Kravene til indholdet stiger med regnskabsklassen. Et selskab i klasse C skal blandt andet også udarbejde en pengestrømsopgørelse og en mere udførlig ledelsesberetning, mens et selskab i klasse A slet ikke har pligt til at indsende noget til Erhvervsstyrelsen — men bør stadig føre et ordentligt regnskab af hensyn til egen styring og skat. For et selskab i regnskabsklasse B skal årsrapporten som minimum indeholde:

1. Ledelsespåtegning — ledelsens erklæring om, at årsrapporten giver et retvisende billede
2. Ledelsesberetning — en kort beskrivelse af virksomhedens væsentligste aktiviteter og udvikling
3. Resultatopgørelse — årets indtægter og omkostninger
4. Balance — virksomhedens aktiver, forpligtelser og egenkapital pr. balancedagen
5. Noter — uddybende oplysninger til regnskabstallene
6. Eventuel revisionspåtegning — hvis selskabet ikke har fravalgt revision

• Årsrapporten skal desuden være godkendt på en generalforsamling, før den indsendes digitalt via Erhvervsstyrelsens indberetningsløsning.

Løbende regnskab

Årsregnskabet er kun så godt som det bogholderi, det bygger på. Har du styr på den løbende bogføring hele året — måned for måned eller kvartal for kvartal — bliver årsafslutningen en formalitet. Mangler der afstemninger, bilag eller overblik, bliver den både dyrere og mere stressende. Derfor kobler de fleste af vores kunder et fast setup for løbende bogføring til regnskabsopgaven, så tal, moms og afstemninger er ajour hele vejen igennem året, i stedet for at blive samlet op én gang om året.

Hvor ofte du har brug for at se på tallene, afhænger af virksomhedens størrelse og tempo. Mindre virksomheder klarer sig ofte med en kvartalsvis gennemgang, mens selskaber med højere aktivitet eller ansatte typisk har mest gavn af en månedlig rapportering, så afvigelser opdages, mens der stadig er tid til at handle på dem.

Er du i tvivl om, hvor din virksomhed står, eller nærmer fristen sig, uden at du har overblikket? Book en gratis regnskabsgennemgang, så ser vi på din situation og giver dig en klar plan og en fast pris — helt uforpligtende.