Årsregnskab for ApS: Frister, krav og hvad det koster

Skal du stifte, eller driver du allerede et ApS, kommer du ikke uden om årsregnskabet. Det er ikke bare en formalitet — det er et lovkrav med faste frister, faste minimumskrav til indholdet og en pris, der varierer mere, end de fleste regner med. Denne guide samler det, du som ejer af et ApS har brug for at vide: hvem der skal indsende, hvornår fristen er, hvad årsrapporten som minimum skal indeholde, hvad det typisk koster — og hvilke fejl vi oftest ser hos nystiftede selskaber.

Guiden er relevant, uanset om du netop har stiftet dit første ApS, har drevet selskabet i flere år, eller overvejer at skifte bogholder eller revisor. Reglerne er de samme, men konsekvenserne af at misforstå dem, kan være dyre — både i kroner og i tabt tid.

Hvem skal indsende årsregnskab?

Alle anpartsselskaber (ApS) er omfattet af årsregnskabsloven og skal hvert år udarbejde og indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen — uanset om selskabet har haft omsætning, overskud eller blot har ligget stille. Det gælder også helt nystiftede selskaber og selskaber uden aktivitet (såkaldte "tomme" selskaber). Pligten følger selskabsformen, ikke aktivitetsniveauet.

De fleste ApS'er hører til regnskabsklasse B, som er den mindste klasse, selskaber — modsat personligt ejede virksomheder — kan være i. Vokser selskabet ud over grænserne for balancesum, nettoomsætning og antal ansatte, rykker det op i klasse C, med flere krav til indholdet af årsrapporten, herunder typisk krav om revision.

Det er ikke selskabet selv, der vælger regnskabsklasse — den følger automatisk af, om selskabet overskrider grænserne for balancesum, nettoomsætning og antal ansatte i to regnskabsår i træk. De fleste nystiftede ApS'er starter i klasse B og bliver der, medmindre væksten er markant.

Fristerne for ApS

Hovedreglen for et ApS i regnskabsklasse B er, at årsrapporten skal være modtaget hos Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Har selskabet kalenderåret som regnskabsår (1. januar-31. december), er fristen altså 30. juni året efter. Er regnskabsåret forskudt, forskyder fristen sig tilsvarende.

Vær opmærksom på, at der kan gælde andre frister i særlige situationer — fx selskabets første, forlængede regnskabsår, omdannelser, fusioner eller opløsning. Reglerne justeres desuden løbende, så tjek altid den aktuelt gældende frist på erhvervsstyrelsen.dk, eller spørg os, hvis du er i tvivl om, hvornår netop dit selskabs frist falder.

Overskrider selskabet fristen, pålægger Erhvervsstyrelsen afgifter, som ledelsen — typisk direktøren — hæfter personligt for. Afgiften stiger, jo længere overskridelsen varer, og fortsætter selskabet med ikke at indsende, kan Erhvervsstyrelsen i sidste ende sende det til tvangsopløsning i Skifteretten.

Selv om selskabet ikke har haft aktivitet, gælder samme frist og samme konsekvenser ved overskridelse. Mange tror fejlagtigt, at et "stille" selskab uden omsætning kan vente med indberetningen — det kan det ikke, og Erhvervsstyrelsens system skelner ikke mellem aktive og inaktive selskaber, når fristen overskrides.

Krav til indholdet (regnskabsklasse B)

Som selskab i regnskabsklasse B skal årsrapporten som minimum indeholde:

1. Ledelsespåtegning — ledelsens (typisk direktørens) erklæring om, at årsrapporten giver et retvisende billede
2. Ledelsesberetning — en kort beskrivelse af selskabets væsentligste aktiviteter og udvikling i årets løb
3. Resultatopgørelse — en opgørelse af årets indtægter og omkostninger
4. Balance — selskabets aktiver, forpligtelser og egenkapital pr. balancedagen
5. Noter — uddybende oplysninger til regnskabstallene, herunder anvendt regnskabspraksis

Klasse B-selskaber har lempeligere krav end klasse C, blandt andet til, hvor detaljeret ledelsesberetningen skal være, og hvilke noter der er obligatoriske.

En vigtig undtagelse er revisionspligten. Er selskabet en mikrovirksomhed eller en lille virksomhed, der ikke overskrider grænserne for balancesum, nettoomsætning og antal ansatte i to regnskabsår i træk, kan generalforsamlingen vælge at fravælge revision. Det betyder, at årsrapporten ikke skal revideres af en godkendt revisor, før den indsendes — hvilket sparer en omkostning, men også fjerner en ekstern kvalitetskontrol af tallene. Er I i tvivl om, hvorvidt jeres selskab kan fravælge revision, hjælper vi gerne med en konkret vurdering.

Er selskabet en mikrovirksomhed — den mindste undergruppe af klasse B — kan det nøjes med en forkortet balance og færre noter end en "almindelig" lille virksomhed. Til gengæld stiller det ekstra krav til, at ledelsen selv har styr på tallene internt, da årsrapporten i sig selv viser mindre detalje udadtil.

Hvad koster et årsregnskab for et ApS?

Prisen for at få udarbejdet et årsregnskab for et ApS starter typisk fra 4.995 kr. ekskl. moms hos os (vejledende pris, 2026) for et selskab i regnskabsklasse B med enkel drift. Den endelige pris afhænger af flere faktorer:

• Hvor ryddelig og ajourført bogføringen er, når vi modtager den
• Selskabets aktivitetsniveau — antal transaktioner, bilag og bankkonti
• Om der er koncernforhold, udenlandske aktiviteter eller andre komplekse poster
• Om selskabet skal have revideret regnskabet, eller om revision er fravalgt
• Om vi allerede fører den løbende bogføring, eller om vi først skal rydde op i et helt regnskabsår

Har vi ført den løbende bogføring hele året, er langt det meste af arbejdet med årsregnskabet allerede gjort — det trækker prisen markant ned sammenlignet med at aflevere et helt års bilag på én gang ved fristen.

For selskaber med mere kompleks drift, flere datterselskaber eller krav om revision ender prisen typisk højere end grundprisen — her giver vi altid et konkret tilbud, efter vi har set regnskabsmaterialet, så du kender prisen, før arbejdet går i gang.

5 typiske fejl

1. Man venter til sidste øjeblik. Jo tættere på fristen, jo mindre tid er der til at rette fejl eller finde manglende bilag — og jo større er risikoen for en overskridelse.
2. Bogføringen er ikke afstemt løbende. Uafstemte bankkonti og manglende bilag betyder, at årsafslutningen bliver en større — og dyrere — oprydning end nødvendigt.
3. Man glemmer generalforsamlingen. Årsrapporten skal godkendes på en generalforsamling, før den kan indsendes — det trin springes nogle gange over eller udskydes for længe.
4. Man undervurderer revisionspligten. Nogle selskaber tror, de kan fravælge revision, uden faktisk at opfylde grænserne — og opdager først fejlen, når Erhvervsstyrelsen afviser indberetningen.
5. Man bruger for meget tid selv på noget, en fagperson løser hurtigere. Et årsregnskab, du selv bruger flere weekender på, koster reelt mere i tabt tid end at få det lavet professionelt.

Kan man selv lave sit årsregnskab?

Ja, det er teknisk muligt — der findes digitale værktøjer, der kan hjælpe med selve indberetningen til Erhvervsstyrelsen. Men i praksis kræver det, at du forstår årsregnskabsloven, ved, hvilken regnskabsklasse dit selskab hører til, og kan sætte tallene korrekt op i resultatopgørelse, balance og noter — uden fejl, der kan udløse afvisning eller i værste fald en skattesag.

Vælger du alligevel selv at lave årsregnskabet, bør du som minimum sætte tid af i god tid før fristen, sætte dig grundigt ind i kravene til netop din regnskabsklasse og overveje at få en fagperson til at kigge tallene igennem, inden de indsendes — det er billigere at rette en fejl før indsendelse end efter.

For de fleste ApS-ejere giver det bedre mening at bruge tiden på forretningen og få regnskabet lavet af nogen, der gør det hver dag. Har du styr på den løbende bogføring hele året, bliver springet til et færdigt årsregnskab kortere — og prisen lavere. Læs mere om vores tilgang til regnskab og årsregnskab, eller se hvordan vi kan overtage din løbende bogføring, så du står med et opdateret regnskab hele året.